Vi skal faktisk helt tilbage til slutningen af 1700-tallet, da rooibos-planten blev opdaget. Det var et sydafrikansk folk ved navn Khoikhoi, der fandt den fantastiske plante, der kun vokser det ene sted i verden – nemlig nær Cederberg Mountain, der ligger lidt nord for Cape town i Sydafrika. Planten har siden da været brugt i det sydafrikanske køkken til diverse madretter. Det er nemlig først langt senere – efter opdagelsen af planten – at en reel produktion af rooibos te blev sat i gang. Siden første halvdel af det 20. århundrede har vi ivrigt drukket den flotte mørkerøde te, men har Rooibos te egentlig også en gavnlig og sundhedsfremmende effekt?
Grundet en speciel fermentering af plantens blade, får rooibos teen den meget karakteristiske mørkerøde farve, som vi genkender den på. Der findes dog også en grøn udgave, hvor bladene ikke gennemgår denne fermenteringsproces, hvorfor teen altså bliver grøn og ikke rød. Begge rooibos te er dog meget sunde at drikke, da de indeholder store mængder af vitamin C, calsium, jern og ikke mindst antioxidanter. Dog er det den grønne variant, der synes at være rigest på både jern og calsium, mens den røde vinder med mængden af antioxidanter.
På grund af de ovennævnte mineraler og vitaminer må man vurdere, at man virkelig får et sundhedsboost, når man sætter dig og drikker en god rooibos te. Har du indimellem problemer med at sove om natten, og undgår du derfor både kaffe og te om aftenen, kan du roligt kaste dig over rooibos teen alligevel. Den er nemlig hundrede procent koffeinfri, hvorfor også teglade gravide kan nyde godt at den lækre rooibos te.
Hvis denne te ikke allerede er en del af dit basislager, bør du måske overveje, om du ikke skal finde en plads til den. Udover at teen har mange sundhedsfordele, smager den bare skønt, og den rødlige farve passer perfekt til en hyggelig dag i en af vintermånederne.